Modellen simulerer dannelse af heliumkerner ved fusion af hydrogenkerner og udbygges undervejs, af eleverne, til også at simulere dannelse af kulstofkerner. Modellen virker ved at et antal hydrogenkerner tildeles en tilfældig placering og en tilfældig retning. Antallet af kerner og deres fart sættes af brugeren. Hvis et passende antal kerner af den ønskede type befinder sig på samme sted til samme tidspunkt fusionerer de.
Aktivitetens længde
2½ x 90 min. + 2 timers fordybelsestid
Materialer
Når du downloader forløbs materialet, får du adgang til forløbets NetLogo-filer samt arbejdsark.
Lektier: FysikABbogen 2 afsnit 4.6 side 153 + 157-158 om fusion og FysikABbogen 2 afsnit 4.9 side 173-177 om grundstoffernes dannelse.
Eksterne links: Om stjerners fødsel, liv og død http://www.rummet.dk/universet/stjerner, Når man taler om Solen https://www.youtube.com/watch?v=aKqYi6RNPos, Grundstofdannelse i stjerner https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/grundstofdannelse_i_stjerner/, Proton-proton fusion https://en.wikipedia.org/wiki/Proton%E2%80%93proton_chain_reaction, Triple-alpha proces https://en.wikipedia.org/wiki/Triple-alpha_process
Aktivitetens sværhedsgrad
I kurset introducerede vi en model for sværhedsgraden af en CT-aktiviteten, hvor selve det modellerede stofs sværhedsgrad er på den lodrette akse, og i hvor høj grad eleverne skal arbejde med kode er på den vandrette akse. Elevernes arbejde i denne aktivitet er indtegnet. Use-modify-create: Udforske modellen (hvilken fusionsproces simuleres?) Tilrette modellen (plot og form/farve på agenter) Modificere modellen (ændre i koden, så den inkluderer flere fusionsprocesser) Kommentere modellen (5 min. video, hvor model og fag-faglighed kobles) .
Beskrivelse af aktiviteten
Forløb om stjerner og grundstoffers dannelse på i alt 5 x 90 moduler + 2 timers fordybelsestid (inklusiv CT aktiviteten). Eleverne har tidligere på året haft grundlæggende kernefysik i anden kontekst, hvor de har arbejdet med en NetLogo model omkring henfald. Inden selve CT-aktiviteten har eleverne haft et 90 min. intro-modul omkring Solen og stjerner generelt inklusiv en øvelse, hvor de repeterede de væsentligste begreber fra kernefysik. Efter CT-aktiviteten har eleverne haft et 90 min. modul omkring stjerners fødsel, liv og død, herunder supernovaer og Hertzsprung-Russel diagram. Desuden evaluerede de forløbet i et lectio-spørgeskema.
Velkommen til CCTD Library for undervisningsforløb!
Biblioteket indeholder undervisningsforløb i Computational Thinking (CT) – rettet mod gymnasiefag (fx dansk, samfundsfag, fysik, m.fl.) og som sit eget fag (informatik).