Buffons nåleproblem omhandler spørgsmålet: Hvis vi kaster en nål på et gulv af brædder med samme bredde, hvad er da sandsynligheden for at nålen lander på to gulvbrædder?
Aktivitetens længde
–
Materialer
Når du downloader forløbs materialet, får du adgang til forløbets NetLogo-filer samt arbejdsark.
Aktivitetens sværhedsgrad
I kurset introducerede vi en model for sværhedsgraden af en CT-aktiviteten, hvor selve det modellerede stofs sværhedsgrad er på den lodrette akse, og i hvor høj grad eleverne skal arbejde med kode er på den vandrette akse. Elevernes arbejde i denne aktivitet er indtegnet. De fleste af eleverne arbejder næsten kun i interface med en meget simpel model, de stærke elever får mulighed for at udvide modellen til at kaste med andet end nåle, hvilket kræver at de arbejder en smule med koden, det kan dog næsten gøres med ”copy and paste”.
Beskrivelse af aktiviteten
Forløbet står alene og består af tre moduler. Eleverne har hverken arbejdet med analytisk plangeometri eller sandsynlighedsregning før beløbet.
1. modul kast af mønt på skakbræt, eleverne kaster selv med mønter og udregner den teoretiske sandsynlighed, ingen netlogo eller CT
2. modul, Buffons nåleproblem eleverne kaster selv med nåle. Vi udregner ikke den teoretiske sandsynlighed da dette er på for højt niveau. Eleverne bruger en simulering i Netlogo til at undersøge sandsynligheden for at nålen krydser mellem to gulvbrædder.
3. modul, Vi undersøger betydningen af nålens længde. Eleverne opdager at modellen er forkert og de dygtige når at rette koden til.
Afprøvning
Aktiviteten er afprøvet på 1.f Matematik B, SamPolit studieretning. Samfundsfag A og Engelsk A. Klassen har 30 elever.
Forslag til forbedring
Der var for få lette indgange til koden. Hvis jeg havde tilføjet en knap der kastede 10 nåle, kunne jeg have bedt eleverne om at tilføje en der kaster 100.000 nåle. Ved at tilføje en sådan knap vil de svageste elever have en succes med koden og knappen vil gøre det nemmere at lave en systematisk undersøgelse af længdens betydning.
Velkommen til CCTD Library for undervisningsforløb!
Biblioteket indeholder undervisningsforløb i Computational Thinking (CT) – rettet mod gymnasiefag (fx dansk, samfundsfag, fysik, m.fl.) og som sit eget fag (informatik).