Rækkevidden af et skråt kast, når affyringen sker over eller under jordniveau har ingen simpel løsning. Dette, I modsætning til affyring fra jordniveau, hvor det simpelt kan vises at den optimale affyringsvinkel er 45 grader. Hensigten med dette forløb er at undersøge den optimale affyringsvinkel og skuddets rækkevidde i tilfælde hvor affyringsniveauet kan være enten højere eller lavere end jordniveau.
Aktivitetens længde
3×60 minutters varighed
Materialer
Når du downloader forløbs materialet, får du adgang til forløbets NetLogo-filer samt arbejdsark.
I materialet er der 1 stk. skriftligt oplæg med opgavebeskrivelsen samt komplette eksempler på løsning af problemet i NetLogo, R, C og Fortran. Et ukomplet Netlogo Program som kan bruges hvis elever med mindre programmeringserfaring skal arbejde opgaven.
Aktivitetens sværhedsgrad
I kurset introducerede vi en model for sværhedsgraden af en CT-aktiviteten, hvor selve det modellerede stofs sværhedsgrad er på den lodrette akse, og i hvor høj grad eleverne skal arbejde med kode er på den vandrette akse. Elevernes arbejde i denne aktivitet er indtegnet. Eleverne kan starte med at ændre i et tidligere skrevet program, eller et givet ukomplet givet NetLogo program. Programmeringsvante elever kan skrive et program fra bunden i et sprog af eget valg. Man kan også lade elever som aldrig har prøvet at programmere begynde med et komplet NetLogo program. Programmet afprøves med en affyringshøjde på 0 m, hvor man kender resultaterne analytisk. Derefter undersøges det hvordan optimal vinkel og rækkevidde ændrer sig når affyringshøjden er hhv. større eller mindre end 0 m. Grafen over rækkevidde som funktion af affyringsvinkel tolkes i alle tilfælde ved sammenligning med kuglens parabelbane.
Beskrivelse af aktiviteten
For denne klasse lå forløbet i forlængelse af et tidligere projekt om det skrå kast, hvor programmering i sproget R havde været i brug.
Eleverne havde mulighed for selv at vælge programmeringssprog til løsningen af denne opgave og brugte R fordi de havde arbejdet i det sprog tidligere. I opsamling på aktiviteten blev eksempler på løsninger i sprogene NetLogo, Fortran, C og R inddraget med diskussion af forskelle og ligheder mellem implementationen i de forskellige sprog.
Afprøvning
–
Forslag til forbedring
Man kan få programmet til selv at finde max rækkevidden og den tilhørende optimale vinkel. Man kan se på om koden kan effektiviseres og se om det sker på bekostning af andre ting som f.eks. læsbarheden.
Velkommen til CCTD Library for undervisningsforløb!
Biblioteket indeholder undervisningsforløb i Computational Thinking (CT) – rettet mod gymnasiefag (fx dansk, samfundsfag, fysik, m.fl.) og som sit eget fag (informatik).