Pædagogiske gennemgang af lagene i ’software-stakken’ af en webshop, hvor eleverne arbejder med HTML, CSS og Javascript for at bygge en webshoppen, mens de ser den på telefonen
Forløbet omhandler lagene i software stakken for en webshop: HTML, CSS og Javascript. I grupper skal eleverne lave en webshop til et gymnasie, hvor de skal arbejde med at modificere HTML, CSS og Javascript ud fra en række opgaver. Mens eleverne arbejder, kan de hele tiden se, hvordan deres webshop udvikler sig på deres telefoner og de har mulighed for at teste deres idéer hele tiden.
Forløbet adresserer kernestof omkring ”Programmering” samt kompetenceområdet ”Teknologisk handleevne”
Forløbet er lavet af forskere på Aarhus Universitet ved Institut for Datalogi i samarbejde med Videnscenter for Digital Teknologiforståelse (tekforstaa.dk).
Aktivitetens længde
Forløbet tager ca. 90 minutter.
Materialer
Du modtager en detaljeret manual, der beskriver både CoTinker-platformen og det specifikke forløb. Manualen er opdelt i to dele: første del forklarer, hvad CoTinker er og hvordan du bruger teacher view, mens anden del fokuserer på selve læringsaktiviteten og praktiske tips til undervisningen.
Derudover får du adgang til en introduktionsvideo, der giver et visuelt overblik over CoTinker og dets pædagogiske tilgang. Videoen hjælper dig med at forstå platformens muligheder og hvordan den understøtter samarbejdslæring.
Det centrale værktøj for dig som underviser er teacher view – et særligt link til et interface, hvor du kan oprette og administrere elevgrupper. Gennem teacher view kan du oprette op til 5 elever per gruppe med unikke gruppenavne, dele gruppelinks til eleverne, og følge gruppernes fremgang visuelt gennem forløbet. Du kan også flytte grupper til specifikke steps i aktiviteten og få adgang til statistik over gruppernes aktivitet. Teacher view gemmer automatisk al data, så forløbet kan spredes over flere lektioner uden at eleverne mister deres fremgang.
Alle materialer kræver kun Chrome-browseren – der skal ikke installeres software, hvilket gør det nemt at implementere i undervisningen.
Aktivitetens sværhedsgrad
Lav
Beskrivelse af aktiviteten
Forløbet omhandler lagene i software stakken for en webshop: HTML, CSS og Javascript. I grupper skal eleverne lave en webshop til et gymnasie, hvor de skal arbejde med at modificere HTML, CSS og Javascript ud fra en række opgaver. Mens eleverne arbejder, kan de hele tiden se, hvordan deres webshop udvikler sig på deres telefoner og de har mulighed for at teste deres idéer hele tiden.
Eleverne starter ud med at lave HTML for deres webshop, hvor de modificerer og genbruger noget eksempel HTML. Herefter skal de arbejde med at målgruppen for en webshop, og ud fra det style webshoppen ved modificere og genbruge noget eksempel CSS. Eleverne skal herefter udfylde en “database” i form af en tabel med produkter for webshoppen. Efter dette skal de implementere mængderabat og fri fragt via Javascript. Slutteligt er der nogle ekstraopgaver, som de hurtige elever kan arbejde med, hvis de når igennem hele forløbet for tid
Afprøvning
Forløbet er afprøvet på Rosborg Gymnasium (2 klasser) og Aarhus Katedralskole (2 klasser) med 83 eleverne i alt
Forslag til forbedring
Forløbet kan med fordel bruges som en opsummering af, hvordan HTML, CSS og Javascript fungerer, og deres sammenhæng. Forløbet kan også bruges til at introducere eleverne til HTML, CSS og Javascript som et led i et forløb omkring hjemmesider.
Velkommen til CCTD Library for undervisningsforløb!
Biblioteket indeholder undervisningsforløb i Computational Thinking (CT) – rettet mod gymnasiefag (fx dansk, samfundsfag, fysik, m.fl.) og som sit eget fag (informatik).