Eleverne arbejder med en agentbaseret NetLogo-model der simpelt repræsenterer en fusionsreaktor, hvor deuterium og tritium fusionerer til en alfakerne og en neutron, som absorberes ved kanten af reaktor. Der beregnes ændring i masse, bindingsenergi, og absorberet energi ved kanten.
Formålet med arbejdet med modellen er at eleverne arbejder med en visuel repræsentation af fusionsprocessen i konteksten af fusionsenergi, dvs. neutroner absorberes ved kanten af en reaktor med det formål at udvinde energi til elforsyning. Eleverne skal ved arbejdet med modellen reflektere over og anvende nogle af de kernefysikfaglige begreber som kernemasser, ændring i masse, bindingsenergi, og Q-værdi.
NetLogo-modellen til eleverne er bevidst fysisk forkert, for at motivere eleverne til at tænke over modellens resultater og forbedre modellen til at være mere fysisk korrekt.
Aktivitetens længde
Det er tiltænkt at der afsættes ca. 90 min til arbejdet med modellen, afhængig af elevgrundlaget. Dette indeholder kun en kort intro til modellen, elevarbejde med modellen, og kort fælles afrunding.
Materialer
Materialet består af fire filer:
• NetLogo model til eleverne ”fusionenergy PMT v4.nlogo”.
• NetLogo model til læreren hvor alle de ønskede ændringer er indført ” fusionenergy PMT v4 TEACHERS SOLUTION.nlogo”
• Elevvejledning
• Lærervejledning (denne fil)
Beskrivelse af aktiviteten
Eleverne får kort intro fra lærer til modellen. Elever arbejder selvstændigt med NetLogo-model og elevvejledning, med støtte fra lærer.
Velkommen til CCTD Library for undervisningsforløb!
Biblioteket indeholder undervisningsforløb i Computational Thinking (CT) – rettet mod gymnasiefag (fx dansk, samfundsfag, fysik, m.fl.) og som sit eget fag (informatik).