Hensigten med modellen er at illustrere kollisionsteorien herunder temperaturens betydning for reaktionshastigheden og introducere til programmeringsværktøjet NetLogo. Modellen virker ved at nogle tilfældigt placerede ”molekyler” bevæger sig og kolliderer med hinanden. Hvis molekylernes samlede energi er høj nok, vil der ske en kemisk reaktion og molekylerne skifter form og farve.
1 lektion på 90 minutter til CT-delen. Resten af reaktionshastighedforløbet tog 3 lektioner.
Materialer
Når du downloader forløbs materialet, får du adgang til forløbets NetLogo-filer samt arbejdsark.
Forsøget Spaltning af hydrogenperoxid Lærebog: Isis Kemi B, 3. oplag s. 268-270, 276-278
Aktivitetens sværhedsgrad
I kurset introducerede vi en model for sværhedsgraden af en CT-aktiviteten, hvor selve det modellerede stofs sværhedsgrad er på den lodrette akse, og i hvor høj grad eleverne skal arbejde med kode er på den vandrette akse. Elevernes arbejde i denne aktivitet er indtegnet. Eleverne begyndte med at starte modellen og observere og beskrive, hvad der skete. Derefter skulle de variere parametrene partikelkoncentration og temperatur for at få et indtryk på mikroniveau af de fænomener, de observerede på makroniveau i laboratorieforsøget.
Beskrivelse af aktiviteten
Reaktionshastighed indgår i kernestoffet på kemi B.
Afprøvning
Aktiviteten er afprøvet på et kemi B-valghold med 10 elever.
Forslag til forbedring
Der kan ændres på forholdet mellem reaktanter og produkter. Modellen kan udvides til at gælde ligevægte ved at inddrage den modsatrettede reaktion.
Velkommen til CCTD Library for undervisningsforløb!
Biblioteket indeholder undervisningsforløb i Computational Thinking (CT) – rettet mod gymnasiefag (fx dansk, samfundsfag, fysik, m.fl.) og som sit eget fag (informatik).