Dette forløb er lavet til et 2g FY-hold, som tidligere har arbejdet med radioaktivitet og medicinsk fysik (i SRO). Alle elever kender
det overordnede princip i en Mo/Tc generator, og nogle har arbejdet med differentialligningerne i 3-kompartmodellen.
Med udgangspunkt i en netlogo-fil der simulerer et enkelthenfald, skal eleverne kode et dobbelthenfald og anvende koden til at simulere Mo/Tc generatoren. Modellen bruges til fysiske overvejelser om hvornår generatoren bedst elueres, og der fremstilles aktivitetsgrafer for generatoren under daglig drift med rutinemæssige og akutte elueringer.
Netlogo-filen eleverne får udleveret, er lavet med udgangspunkt i Signe og Finns model (Bjerringbro Gymnasium).
Aktivitetens længde
2 moduler + efterfølgende opsamling og evaluering
Materialer
Når du downloader forløbs materialet, får du adgang til forløbets NetLogo-filer samt arbejdsark.
Elevernes lærebog i forløbet om kernefysik var Orbit B i-bogen.
I forløbet her skulle eleverne som lektie læse og regne opgaver fra dokumentet ”Tc_aktivitet_modeller_2x_2019.docx”
I modulerne arbejdede de med arbejdsarkene Arbejdsark1_malkeko.pdf, Arbejdsark2_malkeko.pdf samt Arbejdsark3_AkutPatient.pdf samt med netlogofilen #henfald_2x.nlogo
Velkommen til CCTD Library for undervisningsforløb!
Biblioteket indeholder undervisningsforløb i Computational Thinking (CT) – rettet mod gymnasiefag (fx dansk, samfundsfag, fysik, m.fl.) og som sit eget fag (informatik).