Forløbet knytter sig den mediemæssige del af danskfaget. Forløbet dækker blandt andet nyhedsstrømme, falske nyheder, kampagner og influencer marketing.
I mange 1g-klasser laver man et forløb, der handler om nyhedsformidling og journalistik. Her arbejder man blandt andet med nyhedskriterier, vikling af artikler, kilder og de forskellige nyhedsgenrer.
I forlængelse af det forløb laver vi et lille forløb, hvor vi underviser eleverne i den udvikling, der sker i nyhedsstrømmen i disse år, hvor ord som falske nyheder, postfaktualitet og ændrede forhold for journalisterne fylder meget. Dertil er der kommet nye spillere på banen, de såkaldte influencers, der også kæmper om danskernes opmærksomhed. I modulerne lærer eleverne om de ændrede vilkår i nyhedsformidlingen, hvor der nu er fokus på at komme først med historierne. De lærer også, at danskerne anvender andre nyhedskilder, end man gjorde tidligere, og i dag fylder de traditionelle trykte medier mindre og mindre.
Hvis en virksomhed eller en nyhedsformidler vil udbrede en kampagne eller en historie, så må de gøre sig en række overvejelser i forhold til, hvilket medie der er bedst at anvende alt efter, hvilken målgruppe de vil nå ud til. Dette kan vores model visualisere for eleverne.
Aktivitetens længde
1 lektion (90 min)
Materialer
Når du downloader forløbs materialet, får du adgang til forløbets NetLogo-filer samt arbejdsark.
I det konkrete modul anvendes vores NetLogo-model + arbejdsark med spørgsmål til eleverne.
Velkommen til CCTD Library for undervisningsforløb!
Biblioteket indeholder undervisningsforløb i Computational Thinking (CT) – rettet mod gymnasiefag (fx dansk, samfundsfag, fysik, m.fl.) og som sit eget fag (informatik).